Om os
Hej – jeg hedder Tobias, og sammen med min bedste ven Rasmus startede jeg Purabelle.
Vi startede i august 2024 med kun seks parfumer – tre til kvinder og tre til mænd. Det hele begyndte med en simpel idé: Hvorfor skal det være så dyrt at dufte godt? Vi syntes, at designerparfumer var alt for dyre, og vi besluttede os for at gøre noget ved det.
Det her billede er fra vores allerførste lancering. Vi havde lige fået styr på etiketter, flasker, olier og alt derimellem – og var endelig klar til at trykke på "start". Jeg husker, hvor spændte vi var. Og når jeg kigger tilbage, også hvor lidt vi egentlig vidste. Men vi havde modet – og viljen til at lære alt undervejs.
Vores mission
Vi vil gøre kvalitetsdufte tilgængelige for alle. Vores parfumer er inspireret af de største designere, men vi producerer dem selv her i Danmark. Vi finder de bedste komponenter – olier, flasker, etiketter og ethanol – fra hele verden, og samler det hele her i Danmark, hvor vi har 100 % kontrol over kvaliteten.
Vi har i dag over 45 forskellige dufte – og vi udvikler løbende nye.
Hos os handler det ikke om at tjene kassen. Vi er to unge gutter, der brænder for det, vi laver, og vi elsker følelsen af at skabe noget fra bunden, som andre får glæde af. Det er dét, der driver os.
Rasmus – den tekniske klippe

Rasmus er den mest pligtopfyldende og stabile makker, man kan ønske sig. Han har en vild evne til at forstå, hvordan ting fungerer – og han sørger for, at vi har styr på alt fra drift til produktion og systemer.
Han er god til at finde balancen mellem at tage chancer og gøre tingene på den sikre måde. Uden ham ville Purabelle ikke hænge sammen.
Det her billede er fra vores første rigtige fotoshoot, hvor vi stadig famlede os lidt frem. Men vi kastede os ud i det – som vi altid har gjort.
Tobias – den kreative drivkraft

Jeg står primært for det kreative – vores visuelle udtryk, medieindhold og kundekontakt.
Jeg elsker at skabe, og jeg brænder virkelig for at give kunderne en god oplevelse. Kundeservice betyder alt for mig – det er her, vi viser, hvem vi er.
Det betyder også meget for mig, at jeg gør det her sammen med min bedste ven. Rasmus og jeg har kendt hinanden siden 0. klasse – og det her projekt føles som en forlængelse af det venskab.
Et nyt kapitel

Vores nye logo markerer en ny retning for Purabelle. Vi er stadig tro mod vores værdier, men vi vokser – og vi vil være med til at gøre markedet for designerinspirerede parfumer mere tilgængeligt og konkurrencepræget.
Vi drømmer stort, men vi gør det med fødderne solidt plantet i virkeligheden. Vi vil give dig muligheden for at dufte fantastisk – uden at betale for glitrende markedsføring og overflødigt prestige.
Tak fordi du er med på rejsen.
– Tobias
Medejer og medstifter af Purabelle